søndag den 15. marts 2015

Fra fiasko til succes

Mit først forsøg på en høstjakke blev helt forkert. Men jeg trævlede op og startede forfra. Og lavede en hel del om på opskriften, godt hjulpet af flere forskellige ideer fra flere forskellige strikkebloggere, som også havde haft behov for at lave om på opskriften.

Resultatet blev så godt, så det blev til tre høstjakker ialt.



Her er to af dem. Min og yngstedatterens. Ældstedatterens blev afleveret før jeg fik taget et billede af dem alle tre sammen.

Et barnebarn har taget billede af sin mor (ældstedatteren) i den 3. høstjakke. Jeg har fået billedet på mail, og kan simpelthen ikke finde ud af at vende det om?  Men hun ser da også sød ud, selv om billedet vender forkert, ikke?


Yngstedatteren besøgte jeg igår. 
Så jeg kunne selv tage et billede, så hun vender den rigtige vej :-)

  

Fakta:
Garn: 1 tråd Blackhill silk kid mohair  og 1 tråd Tweed fra Garnudsalg.dk
Pinde: 6 mm
OpskriftHøstjakke
Ændringer: Mange, mange :-). Smallere hals, længere ærmer, smallere ryg osv.


17 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne Jakker du har lavet !!! FLOT

    SvarSlet
  2. Hvor er de blevet fine. Man kan tydeligt se, hvor meget de nye ejere hygger sig i dem ;-) Fordelen ved at strikke en model flere gange, er for mig at jeg så kan regulere og rette - jeg hader at trevle op, og gør det kun i yderste nødstilfælde, men det er vist klogest det du gør ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var absolut heller ikke glad for at trævle op. Men min første udgave ville jeg aldrig have fået brugt. Den var helt forkert. Og du har ret - man kan regulere lidt for hver gang, når man strikker samme model flere gange. Alle tre jakker blev også forskellige, og den sidste blev den bedste :-)

      Slet
  3. De er godt nok blevet flotte og de nye ejere ser særdeles tilfredse ud, så der er vist ingen tvivl om, at du har vendt fiasko til succes. Jeg drømmer også om at strikke den, men orker næsten ikke, hvis der er så meget man skal regne om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Døtrene er glad for jakkerne. Og jeg er også blevet glad for min. Smallere hals, lidt færre masker på rygstykket, længere og smallere ærmer - så er den OK.

      Slet
  4. Hvor er de flotte.
    De er på to-dolisten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg havde flere døtre, strikkede jeg flere jakker :-)

      Slet
  5. Saa ville jeg omdoebe modellen fra hoestjakke til Susans succes. For med alle de superflotte aendringer kan man ikke kalde det originalen. Godt gaaet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og Susans succes er et dejligt navn til en jakke. Men må nok holde mig til høstjakke med ændringer. :-)

      Slet
  6. Det må have været et kæmpe arbejde med alle de ændringer, men de er godt nok også blevet flotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det krævede tålmodighed. Mest at tage sig sammen til at trævle den første op og genstrikke den. Men det var det værd.

      Slet
  7. Dine høstjakker ser fine ud - hvilke ændringer har du lavet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har taget udgangspunkt i maskeantallet fra den mindste størrelse xs. (Normalt ville jeg vælge en medium-størrelse til både mig selv og mine døtre). Reduceret maskeantallet på ryggen med 12 masker. Ændret udtagningernene fra halsen, sådan at der har været 4 masker til ærmer fra starten - og taget ud til maskeantal svarende til størrelse small i ærmerne, men kun til xs i ryg og forstykke. . Strikket længere ærmer, med indtagninger jævnt ned gennem ærmet (kan ikke huske hvor mange) .

      Slet
  8. I really appreciate your professional approach. These are pieces of very useful information that will be of great use for me in future.

    SvarSlet
  9. Hej Susan hvilken opskrift har du brugt til høstjakken ???

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har brugt opskriften Høstjakke købt hos www.pickles.no.

      Slet