mandag den 13. oktober 2014

Retro-Rya og endnu et sjal

Retro er hot.
Vi har boet på samme matrikel som mine forældre i mange år. Mine forældre i baghuset og os i forhuset. Min far døde for 7 år siden. Min mor døde i januar i år, og jeg er lige så stille og roligt i gang med at rydde op i deres ting.
Og det viser sig at jeg vist har en del retro- hotte ting på loftet :-)


Min far syede i en periode Rya-puder. Jeg har fundet nogle færdige pudestykker på loftet. En tur i vaskemaskinen på uldprogrammet og pudestykkerne er klar til montering.  



Og så endnu et sjal. Farven er helt forkert på dette billede.
Men på billederne nedenfor er farven mere OK. Meget mørk vinrød. Og i mit yndlings-sjals-garn. Scumptios lace.









Og når jeg nu er totalt skudt i vinrød, er jeg i gang med en lang cardigan fra Kreativ Strik nr. 4-2014.
Det er første gang jeg har købet et Kreativ Strik blad. Der er nogle fine modeller i, men jeg forstår overhovedet ikke opskriften. Den virker helt tosset i forhold til deling til ryg og forstykker, indtagning til V-hals og placering af knapper .Jeg har ledt på nettet efter en mulighed for at spørge til opskrifterne i Kreativ Strik, men har endnu ikke fundet ud af, hvor og hvordan jeg kan spørge.