lørdag den 10. oktober 2015

Strik til datter og barnebarn


Jeg har strikket Cove Cardigan til Leia-barnebarnet. 

Trøjen så jeg hos Ellen med bloggen Nikisgarage og jeg faldt straks for modellen.

Jeg startede på trøjen i august, mens børnebørnene var på ferie hos os, så Leia har haft indflydelse på valg af garn og farve.

Trøjen blev hurtigt færdig. Men der skulle jo knapper i !!
Og så gik jeg i stå.

Der er langt mellem knappe-butikkerne, synes jeg. 
Langt om længe fik jeg købt knapper og syet dem i forleden dag.

Leia er startet i børnehaveklasse i år. 
Der sker altså noget med børnene, når de starter i skole. De bliver lige pludselig så store. 







Fakta:
Garn: Uld/ Cashmere fra Garnudsalg.dk
Opskrift: Cove Cardigan købt på ravelry, her
Ændringer: Modellen er med trekvartærmer, jeg har valgt at strikke lange ærmer. Garnet passede ikke til strikkefastheden, så trøjen er prøvet undervejs og tilrettet.



Og så endnu et sjal. Til barnebarnets mor. Heldigvis har jeg døtre, som kan li´ sjaler.

Og det er ikke kun ens børnebørn, der bliver store, ens børn bliver også store, når deres yngste er startet i skole :-)

Fakta: Alpakka og mohair fra garnudsalg.dk
Opskrift: En kombination af Tinas tørklæde og Camomille.