lørdag den 31. maj 2014

Sjal og ferie






























Jeg fik naturligvis ikke strikket nær så meget som jeg havde regnet med, da vi var på ferie. Men eet færdigt sjal (og lidt mere) blev det da til. Sjalet kom aldrig med hjem, da en af vores rejsevenner forelskede sig i det. Og det må man jo respektere :-) Så her er det spændt ud på en Mexicansk hotelseng, med de fra Danmark medbragte knappenåle.

Og så en lillebitte smule billedspam fra vores ferie:

1. maj på Revolutionspladsen i Havana. Vi var på plads på tribuen sammen med omkring 1500 andre udenlandske gæster kl. 6.30, og så solen stå op. Der var stille på selve pladsen, men allerede på den tid kunne man høre byen summe.





























Kl. 8.00 startede paraden.
Alle arbejdspladser, alle uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner osv. De er med alle sammen.
Det er flot, musik, glæde og stolthed - men absolut ikke nogen øl-fest, som Fælledparken i Danmark.

Jeg har taget mindst 100 billeder af paraden, I skal slippe med at se eet.

Jeg havde håbet på en "selfie" med mig og Raul Castro - men han stod desværre for langt væk - så det blev ikke i år, jeg kan konkurrere med Thorning og Obama :-/





Vi har været i Cuba flere gange gennem årerne, og det er "sjovt" at følge udviklingen i landet - på godt og ondt.
Da vi var der sidst for 5 år siden, havde Cuba fået midler fra Unesco til at renovere centrum i Gamle Havana. Det er nu færdigt og meget flot - og underligt "turistet".


Så snart man forlader centrum i Gamle Havana bliver mindre pænt. Byen falder mere og mere sammen. For hver gang, vi er i Havana, ser der værre og værre ud. Man må frygte, at den fantastisk smukke by, snart ender som en ruinby.







Det er trist at se. Man må virkelig håbe for bedre tider for Cuba. At embargoen bliver ophævet, så de kan få byggematerialer, osv.

Opmuntrende ting er der selvfølgelig også. Havana falder sammen, men samtidig bygges der flere og flere små ordentlige huse på landet, og fødevareproduktionen er efterhånden fornuftig.

Der er gang i et nyt havnebyggeri uden for Havana, og der bygges en ny jernbane.























Og så er der noget, der så smukt som det her. Vinales - dalen. Et frodigt paradis.

Og så er det ikke så ringe at strikke i en hængekøje :-)




 Fakta: 
Garn: Scrumptious Lace
Købt hosEnglegarn.dk
Pinde: 3½
Opskrift: Danielle Shawl  - fundet på Ravelry her
Bemærkninger: Fint sjal Jeg har strikket 4 mønsterrapporter mere, end i opskriften, for at få sjalet stort nok, i det tynde garn.