fredag den 1. maj 2015

Jeg strikker flere bunker, Imogen tee og yngstedatterens første store strikketøj

Jeg er ikke fanatisk med sundhed eller/og  miljø.
Bare normalt ganske almindeligt fornuftigt bekymret over vores forurening af vores verden.
Men jeg bliver faktisk både rystet og ærgelig og forarget, når jeg finder ud af, at jeg har været med til at forurene miljøet og mig selv og mine omgivelser med plastik, ved at bruge engangskarklude. 
Måske burde jeg have vidst det - men det gjorde jeg altså ikke.

Fra den ene yderlighed til den anden - for en måned siden brugte jeg engangskarklude, nu strikker jeg karklude af økologisk bomuld. 


Og har allerede strikket en bunke - og der kommer flere. De skal i brug i mit eget hjem og i mine børns/børnebørns hjem :-)


Og så har jeg strikket Imogen Tee (med lange ærmer) til yngstedatteren.
Ikke helt ukompliceret at få opskriften til at fungere. Den bliver alt for høj i halsen, hvis man følger opskriften, så en del tilretninger er nødvendige.  Men den er blevet god - og jeg skal absolut have strikket et par stykker i sommergarn med korte ærmer.



Sidst men ikke mindst, har yngstedatteren afsluttet sit første store strikketøj. En halsting fra en af mine bøger (har glemt hvad den hedder).
Så fint strikket - og i dejligt garn, angora fra Lillebod på Nyord.
Angoragarn køber jeg normalt ikke, da jeg har set de mest uhyggelige film om flåning af angorakaniner i udlandet. Men når jeg ser kaninerne og dem der ejer kaninerne og ved at kaninerne er blevet klippet ligeså forsigtigt, køber jeg gerne angora - og betaler også gerne hvad det koster.




Fakta

Karklude
Garn: Økologisk bomuldsgarn
Pinde: 3 mm
Opskrift:  Bird Cherry - Fundet i facebookgruppen Bittamis Design for strikkelystne


Imogen Tee
Garn: 1 tråd Blackhill Silk Kid Mohair og 1 tråd Blackhill Superfine Alpakka fra Garnudsalg.dk
Opskrift: Imogen Tee - fra ravelry.com her