søndag den 20. april 2014

2. Barnebarnstæppe

Sørme lang tid siden, jeg har lagt noget på bloggen.
Men det har også taget lang tid at blive færdig med tæppet - og jeg er allerede i fuld gang med et lignende tæppe til barnebarn nr. 3.

Men jeg har da fulgt med hos jer andre. Og derfor (desværre) fået endnu flere ting på min ønskeliste.
Men det er jo bare dejligt, at der er masser af inspiration og flot strik og hækling, så jeg er helt sikker på, at når jeg skal på pension om 8-10 år, så kommer jeg ikke til at kede mig :-)






Barnebarnet (Alec - 9 år) har ikke selv valgt farverne, men har valgt at farverne ikke skulle "rodes sammen", men arrangeres i blokke eller striber. Så det blev de.

Tæppet skal afleveres i morgen, når alle børn og børnebørn kommer til påskefrokost. 
Og så skal næste barnebarn (Tobias 10 år) vælge hvordan hans firkanter skal sættes sammen og jeg skal hækle de sidste firkanter og begynde sammenhækling igen. 

Det næste der kommer på bloggen bliver ikke Tobias´ tæppe. Det  bliver med 99,9 % sandsynlighed SJALER igen. Forude venter 3 ugers ferie i Cuba og Mexico. 1. Maj skal fejres på Revolutionpladsen i Havana :-) Garn skal der med, men det må jo ikke fylde og veje ret meget. Så valget er Scrumptious Lace  3 x 100 gram og så bliver det jo sjaler. 




Fakta:
Tæppet måler 120 x 190 cm og vejer 830 gr.
Garn: Primært højlandsuld fra Garnudsalg.dk, også garn fra Garnpusher.dkHolst garn og lidt tvinni fra Isager
Hæklenål:  3,5 mm
Opskrift: Inspirationen kom først fra By GJ, så et kig hos Lutter idyl og så selve opskriften på den firkant, jeg har hæklet findes her hos Kreafreak.