lørdag den 17. december 2011

Min strikkehistorie

Jeg har altid strikket. Lige fra jeg var barn. Strikket til mig selv, mine forældre, mine venner, mine børn  - OG SÅ brækkede jeg min strikkehals på Marianne Isagers Kimono for 10-12 år siden.
Den trøje slog mig helt ud! Ærmerne blev sindsygt smalle, fuldkommen umulige i forhold til størrelsen, jeg fik aldrig spurgt i garnforretningen  - og jeg fik aldrig strikket trøjen. Opskriften og garnet har jeg stadig....


Flere års strikkepause fulgte efter forsøget på denne trøje.
En tur til Færøerne for 7 år siden satte gang i strikkeriet igen. Et besøg hos Suðuroyar Ullvirki betød godt med uldgarn i kufferten, garn fra Snældan og Navia kom også med hjem - og så var den strikkeblokade forbi

 

4 kommentarer:

  1. Hvor er det trist at du mistede modet i så mange år, men godt at du har fundet din strikkemojo igen.
    Du er ikke den første, der har knækket (strikke)halsen på en Isager model. Det er ikke altid at opskrifterne er lige let forståelige.

    SvarSlet
  2. Hej Susan

    Jeg glæder mig til at følge dine strikkerier her på bloggen. Ja, det er både tidskrævende, inspirerende og motiverende at følge med på alle de lækre kreative blogs :-)

    Dejligt du fik strikkemodet tilbage efter Isager"ulykken"!!!

    SvarSlet
  3. Isagers opskrifter kan slå enhver af pinden Susan.
    Godt du er oppe på hesten igen.

    SvarSlet
  4. Jeg er glad for, at blive støttet i, at en Isager-opskrift åbenbart har været problematisk for andre end mig. Og jeg er bestemt med på strikkefronten igen.

    SvarSlet