søndag den 10. januar 2016

Trøjer, vanter, barnebarn

Barnebarnet Sofie, 8 år, har fået sit eget strikketøj herhjemme. 
Det er første gang, jeg har givet hende strikketøj i hænderne - og det er lidt svært, at styre pindene :-)
Men hun synes, at det er hyggeligt at strikke sammen.



Sofie strikker en hund efter efter en opskrift i bogen Strik bar ret.
Bogen indeholder opskrifter på utroligt lette, udelukkende retstrikkede firkanter, som foldes og ender som søde og sjove dyr. 

Det er en dejlig bog til børn (og barnlige sjæle). Dyrene er små og hurtige at strikke, så man får hurtigt et færdigt resultat ud af sine anstrengelser. 

Bogen har jeg haft i mere end 30 år. En gang i mellem har den været udlånt i lange perioder, men heldigvis har den altid fundet tilbage til mig igen.



Og så har jeg vist fundet min nye yndlingsdesigner på Ravelry, Isabell Kraemer.
Jeg har strikket "against all odds"




Og Ravello.




Begge trøjer var tænkt til mig selv, men min yngste datter, syntes at Ravello passer fint til hende, så jeg må igang med en mere.

Modellerne er meget enkle og har en fin pasform.
Trøjerne er strikket i Højlandsuld fra garnudsalg.dk og Supersoft fra Garngaragen.


Og så et par Pelle Mittens.
 Strikket i Rauma finuld, og filtet/vasket i vaskemaskine ved 40 grader.
Det er første gang, jeg har filtet strik - og jeg var noget spændt på, om vanterne vil "skrumpe" tilstrækkeligt, til at passe til en damehånd, De fik en fin størrelse, og garnet, som jeg synes var noget groft og stikkende, er blevet dejligt blødt.


Til børnebørnenes (og børnenes) store glæde havde Chip to Chap fundet vores juletræ i år :-)

Sidst vil jeg ønske alle et godt nyt strikkeår. 








12 kommentarer:

  1. Dejligt når barnebarnet får lyst til at strikke. Det har mine desværre ikke lyst til men vil gerne at jeg strikker til dem. Sikke nogle fine ting du finder på ravelry. Det har jeg forsømt lidt. Der er så meget på de danske hjemmesider, men får jeg først sat mig så går tiden for der er så meget spændende på ravelry.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Der er såmænd rigeligt på danske hjemmesider. Men Ravelry er så nemt at finde rundt i - og jeg kan også komme til at bruge meget tid der.

      Slet
  2. Hvor er det skønt, dit barnebarn strikker. Mit barnebarn på 6 år har slet ikke tålmodighed til det, men jeg håber, det kommer. Måske skal jeg checke, om mit bibliotek har den bog der, den ser god ud
    Jeg har kig på Ravello men er ikke kommet i gang endnu

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nu også spændt på, hvor længe og langt interressen holder. Men hun synes det er hyggeligt, at hun strikker og jeg strikker. Og det er altså en god bog :-)

      Slet
  3. Det er skønt når man kan give strikningen videre til næste generation. Måske har du skabt en kommende strikkenørd og garn entusiast, det er da fantastisk.
    Isabell Kraemer er en super dejlig designer og hun laver nogle skønne og enkle ting. Det er to meget fine bluser du har fået strikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være dejligt, at skabe strikkenørder :-) Min yngste datter er lidt igang. Det er jo ikke ringe, hvis man kan lave sin egen lille strikkefamilie :-)
      Og Isabel Kraemers modeller er lette at strikke, og lette at have på.

      Slet
    2. Ja, det er nogle gode begynder projekter, men også fine projekter til alle os, der sjældent har fred og ro til at fordybe os i noget der er alt for kompliceret.

      Slet
    3. Ja, det er nogle gode begynder projekter, men også fine projekter til alle os, der sjældent har fred og ro til at fordybe os i noget der er alt for kompliceret.

      Slet
  4. Du godeste, hvor har du været produktiv ☺ Det er nogle skønne modeller fra isabel kraemer du har valgt - jeg kan sagtens forstå du ikke kan have dem for dig selv ☺ Hvor er det smukt med rød og grå sammen.
    Hvor skønt at dit barnebarn er kommet i gang med at strikke - pludselig husker man hvor svært det var og kan næsten ikke fatte, hvor let og hurtigt det går nu ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Det er simpelthen så sjovt, at børn/børnebørn kan få erindringer i gang hos een. - om alt muligt - og jo ikke kun strik.

      Slet
  5. Så koselig når de yngre også vil strikke ! Du har lavet mye lekkert, vottene ble flotte ! Hilsen Beth

    SvarSlet
  6. Det er nemlig hyggeligt, når børnebørnene vil være med.

    SvarSlet