onsdag den 2. august 2017

Det mindste først

Det er ikke meget, jeg har fået reduceret i min kurv med ufærdigt strikketøj.

Til gengæld har jeg fået hæklet en mini-mus med soveblad og sovepose til mit yngste barnebarn.
Opskriften på musen fandt jeg på på ravelry her
Musen er så lille, så den er lidt tricky at få hæklet, men til gengæld går det så hurtigt, at selv et lidt utålmodigt barnebarn bliver tilfreds med leveringshastigheden :-)


 En kollega mere, har fået en lille pige, så jeg har igen haft gang i baby-strikkepindene (og hæklenålene). En gang mere, blev det til et Umaro babytæppe i højlandsuld fra Garnudsalg. Jeg er glad for det mønster.


Jeg har stadig en ufærdig Clarakjole (kjole med mønster fra Sandness) liggende i min kurv med ufærdigt strikketøj. Det forhindrede mig imidlertid ikke i at begynde på endnu en kjole - og denne gang lykkedes det at blive færdig. Kjolen er strikket i uld/bomuld, som jeg for længe siden har købt hos Fru Jensens Unikum


Og så lige en lille hæklet sovebamse. Sleepy Teddy - også fundet på Ravelry.


 Og en lille mus blev det også til.




 Sidst men ikke mindst - har jeg faktisk færdigjort een ting fra min strikkekurv. Et af tre sjaler. Igen et Haruni strikket i en tråd alpakka fra Garnudsalg






og nu er planen naturligivs, at jeg ikke begynder på nyt strikke-eller hækletøj, før jeg er kommet i bund  i min strikkekurv (eller næsten i bund i den)

10 kommentarer:

  1. Du strikker og hækler virkelig nogle fine ting. Igen ønsker jeg, at jeg kunne strikke så fine mønstre.
    Dine mus får mig til at tænke på en meget flittig gruppe på Face book, som hækler og strikker trøstemus til børneafdelingerne på landets sygehuse. De små mus deles ud og skaber små smil, når de små trænger til en god ven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg har aldrig hørt om trøstemus (og det på trods af at jeg har lægebørn, men de er nok på en anden type hospitalsafdelinger). Jeg har straks meldt mig ind i trøstemus-gruppen. Det er da en god ide og jeg har garnrester nok til masser af trøstemus :-)

      Slet
    2. Velbekomme og tillykke med din nye titel : Musemor :) Jeg får ikke lavet mus, men hygger mig med at følge gruppen. Godmorgen hilsen herfra

      Slet
  2. Hej.
    Du har en meget fin hættetrøje her på siden. Hvor finder jeg opskriften?
    På forhånd tak.
    Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det Marius-trøjerne til mine drengebørnebørn? De er fra et Sandness hæfte, der hedder noget med Tema Marius.

      Slet
  3. Fine ting du får lavet og efter min mening er det vigtigste, at du får hygget dig med din hobby, så må UFO'erne komme lidt af gangen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja-- det er jo lysten, der skal drive værket. Jeg tror at jeg prøver at lave en aftale med mig selv om een (eller to eller tre :-)) nye projekter og så een fra UFO-kurven :-)

      Slet
  4. Skønne ting du har fået lavet

    SvarSlet
  5. Sikke mange ting du har fået lavet færdige ! og flotte sager du laver!

    SvarSlet
  6. Så sidder der lige sådan en uimodståelig mus og kikker ud på en ;-) Og musen, der sover på det lille blad, jamen sådan en må jeg da også prøve at lave til pigerne - de vil da elske den :-) Og så synes jeg jo altså du har fået temmelig meget færdigt - så det er vel der fokus skal lægges, ikke? Jeg kan godt forstå, du er glad for tæppemønsteret, det ser ud til at være sjovt at lave. Og så er det en utrolig smuk farve, du har brugt til alpacasjalet :-) Du har jo lavet så mange fine ting, at man næsten ikke kan kommentere dem alle :-) God søndag :-)

    SvarSlet