lørdag den 14. december 2013

Søstersjal og lange sokker

 Harunisjal nr. 2 er strikket til lille-datteren. Og jeg er såmænd igang med nr. 3 af slagsen. Og så er det også slut med Haruni i Scrumptios Lace garn. 200 g. af dette garn, blev så til 3 sjaler.
Det er et dejligt garn, som jeg gerne strikker af igen.
Det blev en adventsgave, da lille-datter og lille-svigersøn overnattede fra lørdag til søndag.

Det er første december i 37 år, vi ikke har hjemmeboende børn eller børnebørn.
De sidste 15 år har vi også boet sammen med min mor. Min mor måtte vi desværre "aflevere" på en midlertidig genoptræningsplads på et plejecenter her i december.
Meget mærkelig december, ingen børn, ingen børnebørn, ingen mor, intet julelandskab med vat og nisser, ingen kravlenisser, ingen morgenkalendergaver hver morgen.


Og lille-svigersønnen skulle også have hjemmestrikket adventsgave. Det er de længste sokker og smalleste sokker, jeg har strikket indtil nu . Det er en lang tynd svigersøn :-)



11 kommentarer:

  1. Hmm, det må føles anderledes -
    sjov betegnelse lille-datter og lille-svigersøn, alligevel forstår man jo straks hvad du mener :-) Meget fine adventsgaver - jeg har jo længe været vild med garnet fra Fyberspates - det er et meget fint lille lace-sjal i en utrolig smuk farve :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det føles, ikke udelukkende dårligt, men noget anderledes. Og garnet er meget dejligt.

      Slet
  2. wow det er flot ....... har kigget flere gange på det på Ravelry men endnu ikke fået taget mig sammen til at komme igang.
    du laver mange flotte ting har da lige været rundt og kigge ... tak for besøget på min blog ..... lægger dig en besked når opdateringen på "blad" sjalet er klar... jeg får automatisk mail fra Ravelry når der er opdateringer ....
    hilsen Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg vente på :-) Bladsjalet skal prøves.

      Slet
  3. Det er et rigtig flot sjal. Det må være en mærkelig ny december-følelse - men håber I alle samles til jul :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, da. Både børn, børnebørn, søskende, fætre, kusiner og andre hold bedsteforældre og oldeforældrene kommer til jul. Så huset bliver pludseligt fyldt igen :-)

      Slet
  4. Svar
    1. Tak. Nu er jeg færdig med nummer 3. Man er vel lidt monoman. Nu må det være slut med Haruni-sjalet.

      Slet
  5. Fine sjaler du har fået strikket igennem de seneste indlæg ...

    SvarSlet
  6. Det må da godt nok være mærkeligt, men godt at i mødes igen i julen.
    Sjalet er fantastisk smukt.

    SvarSlet
  7. ---- kommentar skrevet med tilbagevirkende kraft :) ----
    Jeg håber sørme du fik julepyntet alligevel :) Det kæmper jeg for at gøre selv om jeg er den eneste der nyder det, heldigvis er der kommet 2 børnebørn, så får man lysten igen <3

    SvarSlet