Kalendergaver - og så lidt (meget) personligt

Jeg har jo 4 børnebørn, som jeg stadig pakker 24 pakker til i december. Efterhånden som de bliver ældre bliver det altså sværere og sværere, at finde på så mange pakker. Pigerne, som er 9 og 7, der kan jeg stadig finde på "dimser" som de bliver glade for. - Men drengene på 11 og 13, - det er svært, og bliver nok sidste år, før vi går over til adventsgaver. Det er ikke til at finde på "dimser" til dem længere.

Men lidt hjemmelavet er kommet i deres kalendergaver i år.
Vi elsker alle sammen Harry Potter-serien.
Så jeg har strikket en hue med uglen Hedvig, der flyver ud af Ugletårnet`

Et af børnebørnene er hestepige, så et hestebogmærke, har jeg hæklet, og til hendes bror et frøbogmærke

Og så en abe og en julemus og en julekanin til det mindste barnebarn.

Og så lidt personligt:
Vi (min mand og jeg) er blevet 60 år i efteråret. Engang så vi sådan ud:

Samtidig blev vores ældste datter 40 år. Engang så hun sådan ud:

Vi holdt fælles fødselsdag sammen med omkring 100 gæster. 

Familie, vores datters venner, vores venner. Dejligt. - Unge (ikke helt unge) og gamle (ikke helt gamle) . Det var så hyggeligt.

Det må vi gøre igen om 10 år, når vi bliver 70 og ældste-datteren bliver 50, og så med 5  års mellemrum, - når vi bliver 75 og hun bliver 55 og  når vi bliver 80 og hun bliver 60,

 - og derefter tror jeg at ældste-datteren står af. 

For efter 80 tænker jeg, at min mand og jeg holder fest hvert år :-)

Og så  håber jeg, at vi vil at se sådan ud: